Dagen i dag (15. november 2019) lagde kontrastfyldt ud. I Politiken kunne jeg se, at 31.000 danske stillinger ikke er blevet besat af kvalificeret arbejdskraft i 2019. Den underfundige sidste sætning i note bringer dog tvivl om hvor stort et problem det egentlig er. For måske de er blevet besat – men ”bare” med folk, som ikke 100 procent opfylder arbejdsgiverkravet. Da mange jobopslag er en ønskeseddel fra arbejdsgiverens sider, hvor ”nice to have” ofte sidestilles med ”need to have” giver tallet 31.000 ikke så meget mening. Slet ikke da jeg et par timer efter modtog mailen fra en – mulig – kommende arbejdsgiver. Som det fremgår, så har man til en stilling som kommunikationsmedarbejder modtaget 450 ansøgere.
Jeg er på det rene med, at der er store forskelle mellem hvilke former for virksomheder, der har udfordringer med rekruttering – og hvem der absolut ikke har. Lidt tørt og trist kan jeg konstatere, at det ikke gælder for virksomheder, der søger kommunikative medarbejdere. Selvom beskæftigelsesborgmesteren på Københavns Rådhus hænger især nyuddannede akademikere ud som værende dovne, fordi de ikke tager jobs som kassedame i den lokale Netto-butik, så vil jeg påstå, at ingen arbejdssøgende synes, det er sjovt at være arbejdsløs. Selvfølgelig kan der være brodne kar – hvor findes sådanne ikke? Men kollektivt at påstå, arbejdsløse ikke er aktive nok i deres jobsøgning er en utidig og uretfærdig hån. Og beskeden som tikkede ind i min mailboks i formiddags bekræfter dette. Jeg er sikker på, at enhver, der har søgt denne stilling – ligesom jeg – har både kvalifikationer og arbejdsincitamentet i orden. Og hvis bare halvdelen har gjort det samme forarbejde i forbindelsen med ansøgningen, så er der også lagt mere end 18 timers arbejde til research, samtaler, skrivning og korrektur førend ansøgning og CV blev loadet op. Og når man skal søge to stillinger om ugen – hvilket bliver nidkært tjekket af de fleste A-kasser – så er det et fuldtidsarbejde at være jobsøgende.
Nå, men hvad så med de 31.000 stillinger, der ikke blev besat med kvalificeret arbejdskraft? Jo, nogle er jo så blevet besat – men det af personer, som så måske opfyldte 90 procent af kravene i stillingsopslaget. Og det match skal nok vise sig at være helt ok. Det reelle tal for ubesatte stillinger mangler fortsat, ligesom jobtyper og – sted fortsat blæser i vinden.
Så er der alle de der jobs i Netto og andre supermarkeder – de skal jo også besættes. Jo, men det bliver ikke af mig – og det indrømmer jeg gerne. Der er nemlig flere årsager til at jeg har valgt at gå ad den boglige vej. Det handler om både mentale evner, fysiske muligheder og om mine interesser. Og jeg tror ikke, at Dansk Supermarked eller lignende arbejdspladser, det danske sundhedssystem eller jeg selv vil have gavn af at tilsidesætte disse tre årsager. Og jeg er ret sikker på, at enhver der vælger at tage en boglig uddannelse, har det på samme måde. Det handler ikke om at ”være for fin” på den, det handler om sund fornuft og fordeling af menneskelige ressourcer.
Som jobsøgende er man omstillingsparat. Man er åben for nye brancher og nye jobformer. Hvis en jobkonsulent på min vej gennem ledighedens ørkenvandring havde kunne pege på et jobområde, hvor jeg uden konkurrence fra ligestillede kunne have fået arbejde, så nærer jeg stadig – lidt naivt – en tiltro til, at han eller hun havde peget på det. Det er ikke sket endnu. Mit sidste møde med jobcentret gav mig blot den viden, at jeg ”ikke var alene”, at ”andre havde det som mig” og at pt boomede centret i øvrigt af nyledige. Og til maj 2020 vil det hele i øvrigt blive meget værre. Således opmuntret gik jeg hjem og skrev endnu en ansøgning færdig.
Til jer arbejdsgivere, der mangler arbejdskraft: Vær åben over for andre faggrupper og anden brancheerfaring. Vær med til at præge både uddannelse- og efteruddannelsessystemet – vi er mange, der gerne vil arbejde for jer. Lad være med at stjæle din nærmeste konkurrents medarbejder, men skab din egen medarbejdergruppe, som med jeres tiltro og støtte vil være både dygtige og loyale – hvad mere kan I forlange?
Til jer der er jobsøgende: Jeg ønsker jer al muligt held og lykke. I fortjener det alle – og hvis andre ikke siger det til jer, så vil jeg gerne starte en ”klap på skulderen”-bevægelse. Det er så sejt, at I bliver ved og ved. Det er så stærkt, at I ikke lader jer kue af arbejdsgivernes urimelige ønskesedler og håbløse afslag. Den arbejdsgiver der får jer, får en medarbejder, som har både robusthed og sårbarhed – begge dele noget alle skal være stolte af at kunne bibringe med.
Til jer alle: Hav en god novemberdag!
PS! Til min – måske – kommende arbejdsgiver: Tak fordi I holder mig orienteret. Held og lykke med at finde den rette kandidat til jobbet.
This Post Has 0 Comments