Alle har en mening om design, men ikke alle ved noget om det
Den nye faglige hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der er sammenlægningen af LO og FTF, er en realitet – ikke bare med vedtægter og fine formålsparagraffer, men også med et logo. Fagbladet Journalisten tog fat i sidstnævnte i en artikel den 2. november 2018. Artiklen var skrevet af reporter Marie Nyhus, der har taget fat i grafisk designer, Tobias Røder, der giver det nye organisationslogo tørt på. Som modvægt til den hårde kritik får logoets ejermand, den kommende formand for FH, Lizette Risgaard, lov til at forsvare sit nye logo.
Endnu engang må man så græmmes på bedste Søren Brun-maner over at et journalistisk fagblad fuldstændig glemmer at bruge nogle af de gængse HV-spørgsmål, når en artikel handler om grafisk design. Chefredaktør Øvind Hesselager vedhæfter heldigvis orden ”Historier om design har ofte den store “fordel”, at folk kan være ret uenige om det virker – se her:” i VIF’s facebookgruppe med link til artiklen. Og der skal lyde en stor ros for, at Journalisten forsøger at skrive om design. Men det bliver ved et forsøg.
For det som artiklen i Journalisten lader være ufortalt er designerens mening med logoet. At organisationens formand synes det er godt, kan ikke komme som en overraskelse. Hun har formentlig betalt nogle penge for det, og sagt “go” på et tidspunkt. Ethvert nyt navn og logo vil stå for skud (og nej, jeg synes heller ikke umiddelbart om løsningen), men jeg er nysgerrig efter at høre designerens tanker, ideer og holdninger – både om navnet, farverne, forkortelsen og alt det andet. Og så ville det også være spændende at se logoet i en sammenhæng, altså hvordan det skal bruges. Med al respekt for Journalistens arbejde, så synes jeg ofte, at artikler om design er for tynde. Det bliver ofte til et uimodsagt “kan lide”/”kan ikke lide”. Grav dog lidt mere, spørg lidt mere. Alle siger visuel kommunikation bliver mere og mere vigtigt. Jeg er ikke uenig, men vi skal være bedre til at argumentere for det, ikke bare være konkluderende.
Hvis vi som veluddannede grafiske designere skal tage vores egen del af kommunikation og formidling alvorlig og følge op på teserne om, at visuel kommunikation er både vigtig og er fremtiden, så må vi også stå på mål for vores løsninger. Med respekt for vores faglighed selvfølgelig. Men det er bare ikke sket i artiklen om FH nye logo.
Hvis jeg som designer, ikke kan argumentere for en løsning, så har jeg ikke brugt min faglighed godt nok. Min pointe her er, at hvis det er LO-formanden, der har bedt om en løsning i grøn og rød, så skal det fremgå af argumentationen for løsningen (at det var et kundekrav), og så må kunden forklare hvorfor de to farver er vigtige, og designeren må så forklare, hvordan han/hun så mener at opgaven er løst grafisk optimalt ud fra de krav.
Grafiske designere og medarbejdere bliver ofte brugt som musefører for chefer/kunder, og når der sker, så skal de (kunderne) forklarer sig. Det vil selvfølgelig kræve, at den der skriver artiklen om grafisk design, har en vis viden om grafisk design. Jeg kunne fx godt have fundet på at spørge Lizette Risgaard, om hvorfor hun mener, at to mættede komplementærfarver passer godt sammen. Tilsvarende kunne jeg også have spurgt den grafiske ekspert, der indleder artiklen, om hvordan sådanne to farver fungerer op imod hinanden. Jeg kunne også godt have fundet på at spørge nogle flere, der havde forstand på design, fx professor Eva Brandt fra Institut for Visuel Design på KADK samt kommunikationschefen fra FTF, der står nævnt som kontaktperson ifm. præsentationen af den nye hovedorganisation. Det er i hvert fald to personer, der burde have den kommunikationsmæssige faglighed i orden, og som kunne have hjulpet skribenten af artiklen bedre, så den var blevet tilført mere substans.
Hvis kunden (og andre) i den turbulens, der kan opstå ifm. deres forklaring kan indse, at der er noget, der hedder grafisk og visuel faglighed, og hvis denne indsigt kunne føre til større respekt om grafisk faglighed, så vil det styrke visuel kommunikation på sigt. Gu er det ej sjovt at være den designer, der står bag en uforståelig øjebæ, men alle (brugs)kunstnere vurderes på deres værker. Arkitekter, illustratorer, musikere skuespillere m.fl. bliver anmeldt. Og de fleste arbejder under et koncept eller efter direktioner, hvorfor netop deres faglighed er det, som skal “redde” dem fra at stå alene med ansvaret, hvis det går galt. En god skuespiller er ikke så meget bedre end det dårlige manuskript eller en elendig instruktør. En god arkitekt er ikke bedre end grundens beliggenhed, økonomien eller kundens ønsker osv.
Jeg vil blive overrasket, hvis en så stor organisation som FH ikke har bedt et større bureau om at løse opgaven. Så uden at hænge den enkelte grafiske medarbejder ud, kunne man godt have spurgt ind til opgaveløsningen. Bureauer, der består af flere end tre personer, skal kunne tåle at stå for skud, når et så ikonisk logo skal udvikles. Og hvis det var tilfældet, at FH har brugt ”chefens datter og hendes mac-nørd af en ven”, der ”bare er ret gode til det der InDesign”, ja så skulle FH har smæk med en våd søndags-Berlinger. For så tage organisationen jo ikke deres eget brand alvorligt.
Og den artikel kunne Journalisten godt bringe. Den ville sgu være interessant.
This Post Has 0 Comments