OM VON
Teamwork, samarbejde, samtale
– udgangspunktet er, at vi sammen løser opgaven.
For mig handler formidling om at få budskab, form samt relation og viden om målgruppen til at gå op i en højere enhed. Derfor er jeg sjældent alene om at løse en opgave. Igennem mere end 25 år har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med mange kollegaer, chefer, medarbejdere og kunder. Uden dem havde mit arbejdsliv været både kedeligt og ufrugtbart. Sammen har vi produceret mere end 25.000 vellayoutede sider med alt fra nyheder, madopskrifter, mode og trin-for-trin-vejledninger. Vi har udviklet designmanualer, logoer og nyhedsgrafikker. Vi har produceret tekster, der har handlet om alt fra ting, der sker på Nørrebro, kvindeportrætter, lækker økologisk chokolade og kritiske debatindlæg. Vi har afviklet workshops, og vi har sammensat teams, udviklet kurser og optimeret arbejdsgange. Og vi har lavet alt det ind i mellem. Tak for samarbejdet omkring disse opgaver!
Mine rødder ligger i mine to uddannelser – den som grafisk designer, og den som bredspektret kommunikatør – samt i mine mange år i mediebranchen. Derfor kan jeg både italesætte og skabe den sammenhængende formidling. Ord og billeder skal fungere sammen, så modtagerne uhindret kan forstå indholdet. Det er min mission!
En anden mission er at få processen til at fungere. Hvem er involveret, hvem har hvilke kompetencer, og hvordan når vi fra A til B… og videre til Z? Efter mange år som mellemleder i grafiske afdelinger, men også som frivillig idrætsleder og som pro bono-konsulent i foreninger, kan jeg tilbyde overblik, sparring, facilitering samt forretningsudvikling- og planlægning.
Lad os snakke om opgaven